Log på webshoppen

Vores historie

Vi hedder i dag Dagrofa Foodservice, men vores historie går helt tilbage til 1961, hvor vores første lager åbnede i Århus. På det tidspunkt var man lige gået i gang med selvbetjening i detailhandlen, og Brødr. Justesen var de første, som indførte samme system ved engrossalg.

En god idé

Brdr. Justesen havde fundet ud af, at kolonialgrossister i USA med stor succes forsynede kundekredsen via selvbetjening. Dette system havde været redningen for mange mindre købmænd, som ikke var i stand til at afgive ordrer, der opfyldte grossistens minimumskrav. Et minimumskrav som bestandigt blev hævet i takt med, at omkostningerne steg ,og arbejdets rationalisering fremskyndedes.

De to Brødr. Justesen var enige om, at tanken var bæredygtig, hvis den blev grebet rigtigt an. I Nordjylland købte de en gammel tyskerbarak, som herefter blev transporteret til Århus, hvor man havde lejet plads på kommunens grund lige ud til vandet.

Selv købmænd med en ret lav omsætning havde i 60’erne en lille bil, og med en S-Engros, som vi hed dengang, i nærheden, behøvede varelageret ikke være så stort. Øjensynligt var S-Engros det tilbud, som købmændene havde ventet på. Efter åbningen i Århus gik etableringerne slag i slag: København (Lyngby, 1963), Randers, Aalborg, Frederikshavn og Odense. Denne forretningsforms popularitet blev ikke mindre af, at man her kunne lagerføre tobak og spiritus, som købmændene hidtil havde måttet købe hos specialgrossister, hvilket både var dyrt og besværligt.

I 1983 fusionerede grossisterne Dagros A/S og Brdr. Justesen A/S til Dagrofa. Frem til slutningen af 1990’erne var forretningsgrundlaget hovedsageligt grossistorienteret, og Dagrofa ejede kun enkelte egne supermarkeder og S-Engros-butikker.

Dagrofa Foodservice

I 1990 blev FoodService Danmark etableret, som senere markerede en sammenlægning af aktiviteterne i Dagrofa S-Engros og Catering Engros. I dag kører disse forretninger under navnet Dagrofa Foodservice, som samler vores udkørende forretning og vores 29 engrosbutikker under ét navn.

Vores engrosbutikker er i dag en moderne cash & carry virksomhed, der ud over at servicere kiosker og købmænd, lever af at sælge fødevarer til caféer, restauranter, kantiner, cateringvirksomheder, fastfoodrestauranter og udskænkningssteder.

Vil du være kunde i vores Dagrofa Foodservice butikker?

Intet køkken er for stort eller småt til os - vores kunder får den bedste service, når de handler i vores engrosbutikker!

Bliv kunde

Vil du være leverandør til Dagrofa Foodservice?

Som leverandør hos os, får du dine produkter ud til vores kunder- vi samarbejder med dygtige og kompetente leverandører!

Bliv leverandør

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close